Prioritering i ledelse: Når alt er vigtigt, er intet prioriteret
prioritering i ledelse
Hvis alt stadig skal leveres, hvad er så egentlig blevet prioriteret?
Mange ledere får beskeden:
“Du skal prioritere bedre.”
Men hvis nye opgaver hele tiden kommer til, mens alle gamle krav står fast, er det ikke kun et spørgsmål om personlig struktur.
Så mangler der måske et reelt fravalg.
NU
Det her skal have fokus og ressourcer nu.
MINDRE
Vi fortsætter nu, men med lavere ambitionsniveau, færre ressourcer eller mindre hyppighed.
SENERE
Vi udskyder opgaven og aftaler, hvornår den tages op igen.
STOP
Vi vælger den bevidst fra.
Og så er der ét spørgsmål, som altid skal med:
Hvem har mandatet?
For prioritering kræver også ret til at vælge fra.
Prioritering kræver konsekvens
Det svære er sjældent at se, hvad der er vigtigt.
Det svære er at acceptere, hvad der derfor må fylde mindre.
Hvis en ny opgave bliver NU, mens alt det eksisterende også forbliver NU, så har vi ikke prioriteret.
Vi har bare lagt mere ovenpå.
En leder kan godt være dygtig til at prioritere og stadig være fastlåst.
Hvis lederen ikke må ændre på ressourcer, deadline, ambitionsniveau eller opgaveportefølje, er prioriteringsrummet begrænset.
Derfor bør spørgsmålet om mandat altid følge med:
Hvad må jeg faktisk vælge fra?
Brug modellen på næste ledermøde
Når en ny opgave, et projekt eller et fokusområde kommer ind, så spørg:
Hvad er NU?
Hvad gør vi MINDRE af?
Hvad tager vi SENERE?
Hvad STOPPER vi?
Hvem har mandat til at beslutte det?
Det flytter samtalen fra:
“Hvordan skal vi nå mere?”
til:
“Hvad vælger vi faktisk til og fra?”
Et enkelt spørgsmål
Næste gang noget nyt bliver gjort vigtigt, så stil ét ekstra spørgsmål:
Hvad bliver derfor mindre vigtigt?
Hvis ingen kan svare på det, har I måske ikke prioriteret endnu.
Det kan mærkes.
